Der skal lyde en stor tak til alle dyreejere der har givet mig muligheden for gennem årene at hjælpe dyr til en bedre balance. Jeg elsker mit job, og er yderst taknemmelig for hver en dag blandt fantastiske to- og firbenede væsner.

 

Allergivejledning

Allergi er mere og andet end kløe

De fleste ejere reagerer og tænker på allergi, når deres hund eller kat udviser overdrevent behov for at klø sig. Det kan være allergi, men det kan så absolut også dreje sig om andre lidelser, hvilket naturligvis skal udelukkes hos dyrlægen.

Ligesom vi mennesker kan have eksem, astma, nælde-. og høfeber, som viser sig på forskellig vis, selvom det alt sammen kan være et udtryk for en allergisk reaktion, så er der også flere ting hos dyr:

  • Kløe, mere end normalt
  • Overdreven slikkeri på krop eller poter
  • Fældning udover sædvanligt
  • Gentagne problemer med ørerne
  • Gentagne “Hot spot”
  • Nedsat energi
  • On/off løs afføring eller diarre
  • Opkastninger
  • Forandringer i huden/pelsen

Allergi eller intolerance

  • Lider din hund eller kat af allergi?
  • Synes du at have prøvet nærmest alt hvad der er at prøve?
  • Har du besøgt dyrlægen igen og igen?
  • Og har du købt foder i dyre domme uden nogen effekt?
  • Er du trist over at se dit dyr på denne måde?

Så er det på tide at vi mødes til en allergivejledning

En allergivejledning er ikke et alternativ til dyrlægen, men det sted hvor der er tid og erfaring til, at vi kan samle alle trådene. Det sted hvor vi ikke stopper, før informationerne giver mening, og vi har fundet en løsning.

I en allergivejledning kigger vi på det enkelte dyr, på de resultater der foreligger og de erfaringer du har gjort dig som ejer.
Vi binder det hele sammen i en plan, der ikke blot handler om hvad dyret spiser.

Allergi er meget mere komplekst, og ikke noget der blot løses ved at skifte foder, tilføre noget ekstra, vaske med en særlig shampoo, give et særligt loppemiddel etc.

Ikke alle dyr er ens, og derfor skal de heller ikke behandles på samme måde.

Dyrlægen er helt sikkert en vigtig medspiller, men der er også meget du kan gøre, og som du skal være opmærksom på, for at give din firbenede ven de bedste betingelser, for et langt og sundt liv.