Når solen bager fra en skyfri himmel, vi har smidt overtøjet og trukket i både kortere ærmer og ben, skal vi lige huske de firbenede, der ikke har denne mulighed.
Hvert år oplever landets dyrlæger og hospitaler dyr, som har opholdt sig i biler, ofte med fatale konsekvenser til følge.
Mange ejere er naturligvis dybt chokerede når det sker, og ofte handler det om, at de ikke troede det var muligt på så kort tid.
Et dyr kan miste næsten alt sit fedt, og halvdelen af sit protein, og forsat overleve, men ved blot tab af 15% af deres vand dør de.
Normalbehovet er ca. 50 ml per kg per dag, hvilket svarer til 1/2 liter per 10 kg hund
Dette behov er naturligvis stigende ved:
- Højere temperaturer i omgivelserne (de halser, gisper og taber fugt ad den vej)
- Diegivende tæver (de producerer store mængde mælk)
- Ved diarre og opkastninger (undtagen ved vedvarende opkast, hvor dyrlægen bør tilse dyret)
Sørg altid, uanset vejret, for fri adgang til frisk drikkevand